Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.
LigaManager dækker dansk fodbold
3F Superliga

FCN tilfredse med salg til MLS

AI Unsplash
7/8/2025 11:57

FC Nordsjælland har solgt den 26-årige angriber Milan Iloski til Philadelphia Union i den bedste amerikanske række, MLS. Iloski kom til FCN i starten af 2024 og nåede at spille 19 kampe med to mål, inden han i foråret blev udlejet til søsterklubben San Diego FC, hvor han gjorde sig positivt bemærket med flere scoringer.

Med skiftet til Philadelphia Union vender Iloski nu tilbage til amerikansk fodbold – denne gang i en af ligaens mest etablerede klubber.

Et salg som FCN er godt tilfredse med. Fodbolddirektør Alexander Riget sætter ord på forløbet til klubbens hjemmeside:

"Milan kom til FC Nordsjælland fra den næstbedste amerikanske række og har udviklet sig rigtig fint i vores miljø. Det skyldes både godt arbejde af vores stab, men i særdeleshed også af Milan selv. I løbet af sin tid i FCN har han bidraget med nogle vigtige indhop og scorede ligeledes et afgørende mål mod AGF i sidste års grundspil, et mål der var med til at sikre os top 6 i sidste sæson."

Efter efterårssæsonen blev målhelten udlejet til den bedste amerikanske liga, hvor chancen for at komme ind omkring det kommende amerikanske VM-værtlandshold er større.

"Efter et succesfyldt lejeophold i vores søsterklub San Diego, hvor Milan scorede en masse mål i foråret, har der naturligvis været interesse for ham fra klubber i MLS. Milan havde også selv et stort ønske om at komme tilbage til USA, og da vi vurderede, at konkurrencen om startpladserne i FCN var for stor sammenholdt med planerne i transfervinduet, har vi valgt at indgå en aftale med Philadelphia Union, som er en rigtig god klub i MLS – og som i øvrigt kompenserer os på en måde økonomisk, som vi kan være overordentlig tilfredse med."

Søren Sorgenfri