Optakt: Fortsætter krisen for AGF?

AGF var forårets helt store nedtursfortælling. Et slutspil der kunne være endt med en billet til Europa endte i stedet med nederlag på nederlag og en placering som nummer seks. Det kostede Uwe Rösler jobbet, og ind er kommet Jacob Poulsen købt fri af Viborg.
Der venter Poulsen en svær første opgave, når turen går til Haderslev. Sønderjyderne leverede flot i foråret og spillede sig smertefrit væk fra bunddramaet. Et kig på de to holds afsluttende formkurve fortæller meget – rundede af med tre sejre og to uafgjorte i sidste sæsons sidste seks kampe. AGF tabte alle deres kampe i den periode. Formår Poulsen at knuse krisen?
Sidste nyt:
AGF har med Sebastian Jørgensen hentet markant forstærkning på et lejemål for sæsonen fra Malmø. Jørgensen var i Silkeborg i 129 kampe involveret i mere end 50 mål.
Sønderjyske vil uden tvivl have stort fokus på at åbne sæsonen med at knuse deres AGF-kompleks. Sønderjyderne har blot vundet en af de seneste ti kampe mod aarhusianerne.
Sønderjyske – AGF søndag kl. 16