Fremad Amager lejer hos ligakonkurrent

Fremad Amager og AB har indgået en aftale om at midtbanespilleren Daniel A. Pedersen. Han udlejes fra sidstnævnte til førstnævnte for anden halvdel af 25/26-sæsonen i CampoBet 2. division.

“Daniel har været top professionel både på og uden for banen i sin tid hos os,” udtaler sportsdirektør i AB Jen Chang i den forbindelse til klubbens hjemmeside.

“Lejeaftalen med Fremad Amager giver ham mulighed for at få mere spilletid, og med kun seks måneder tilbage af sin kontrakt hos os mente vi, at det var det rigtige at lade ham tage de næste skridt i sin karriere i en ny klub. Vi ønsker ham alt det bedste i forbindelse med skiftet.”

Daniel A. Pedersen, 33 år, kom oprindeligt til AB i juli 2023. Han har spillet 39 kampe for klubben, hvor det er blevet til tre mål og to assists. Det er kun blevet til beskeden spilletid i denne sæson, men Pedersen har også over 100 Superliga-kampe på CV’et. Det ser Sportsdirektør i Fremad Amager, David Boysen, frem til at få glæde af.

”Daniel er en spiller, der har prøvet det hele og er samtidig en fantastisk karakter, der har været anfører og leder på alle niveauer. Hans kvaliteter som fodboldspiller er velkendte i dansk fodbold, men dét, han kan være med til at gøre for vores dagligdag, miljøet på banen, omklædningsrummet og generelt kultur, er uvurderligt. Vi er rigtig glade for, at Daniel har valgt at købe ind på vores projekt både på og udenfor banen,” udtaler Boysen, mens Pedersen siger pænt adieu.

“Jeg vil gerne ønske holdet (AB, red.) alt det bedste resten af sæsonen og i fremtiden, jeg er sikker på der er rigtig gode ting i vente!” siger Pedersen.

Jacob Hansen

Jacob Hansen

Skribent: CampoBet 2. Div og Landsholdet