Gudjonsson om Næstved-kamp: Møder et rigtigt godt hold

”Jeg tænker, det bliver en sjov og god kamp. Det er en god modstander for os, for de vil gerne spille. Jeg tror godt, vi kan matche dem, og overraske dem, når de ser, hvor gode vi også er på bolden. Det er en rigtig god mulighed for os til at komme rigtig godt ind i sæsonen," siger midtbanedynamoen Marco Vesterholm til ABs egen hjemmeside, som optakt til hjemmekampen mod Næstved fredag aften.
"Jeg regner med, at vores bane står knivskarpt, så vi kan spille rundt og sætte hinanden godt op. Det er dér, vi er bedst. Der har været fin stemning hele ugen. Vi er jo alle glade for det gode resultat i Vendsyssel. Samtidig er det også sådan, at der er kamp om pladserne, så alle vil gerne vise, hvad de kan. Vi skal vinde mange flere kampe, så der er høj intensitet til træning og god gejst”, føjer Marco Vesterholm til, og træner Joey Gudjonsson forventer også en rigtig god kamp.
”Vi har en helt anden game plan, end vi havde mod Thisted på hjemmebane og Vendsyssel på udebane. Næstved har fået ny træner her til sæsonstart, og han spiller en noget anden spillespil end Næstved tidligere har haft. De vil presse meget mere, de har meget energi i truppen og de spiller bolden godt rundt. Det er et rigtig godt hold, vi skal møde. Det er en rigtig god mulighed for os til at vise, hvad vi vil og kan.
"Vi skal presse højt, være oppe på tæerne og spille igennem dem. De er godt organiserede, men de har nogle udfordringer i deres forsvarsspil, som vi skal udnytte. Vi vil spille vores eget spil i de rigtige områder, spille dybt og spille bag ved dem. Vi vil være over dem fra starten. Det betyder så også, at vi skal være skarpe i vores forsvarsspil og vi skal spille med få og korte berøringer."
"Vores sejr i Hjørring var meget vigtig for os. Spillerne viste karakter, og der var mange gode individuelle præstationer. Det vigtigste var, at vi spillede som et hold gennem hele kampen både med og uden bold. Det er vores grundlag for en god kamp fredag. Det har selvfølgelig været en god uge efter sejren. Det har givet dem sikkerhed og tro på, at det hårde arbejde bringer resultater”, slutter Joey Gudjonsson.
Læs optakt til kampen her
