Brutal statistik: Helsingør må ikke komme bagud

Statistikken er brutal: 17 gange i denne sæson har FC Helsingør været bagud i CampoBet 2. division. 17 gange er det endt med nederlag. Senest oplevet i udekampen mod Fremad Amager, hvor Kronborgs Drenge tabte 1-0.

Ikke desto ser FC Helsingørs cheftræner René Skovdahl ikke et hold i opløsning, fortalte han til LigaManager.

“Jeg ser ikke nogen spillere, der giver op. Jeg ser en gruppe, der arbejder stenhårdt for at få vendt det her,” forsikrede han om.

René Skovdahl har først for nylig overtaget cheftrænerposten i FC Helsingør. Han kom til efter nytår som assistenttræner for Christian Iversen. Denne måtte trække sig i påsken af personlige årsager. Derfor har Skovdahl selv kun stået med det fulde ansvar i tre kampe.

“Den store udfordring er at komme ind til et hold, der har tabt mange kampe. Der skal arbejdes mentalt, teknisk, taktisk og fysisk. I høj grad mentalt,” siger Skovdahl, siger Skovdahl videre.

Troen på et vendepunkt er altså fortsat intakt, hvortil Skovdahl ikke mindst er inspireret af en erfaring hjemmefra.

“Min far, som også var træner (Ebbe Skovdahl, red.), sagde altid, at alle dårlige perioder får en ende. Og alle gode perioder får en ende. Der er bare ingen, der ved hvornår.”

Afstanden til redning vokser, men Skovdahl nægter at fokusere på tabellen.

“Den betyder ikke noget nu. Det handler om vores præstationer og det udtryk, vi har som hold. Vi tager én kamp ad gangen.”

Jacob Hansen

Jacob Hansen

Skribent og podcastvært: CampoBet 2. Div og Landsholdet