Holvad stopper i Aarhus Fremad
Aarhus Fremads spillende assistenttræner, Anders Holvad, forlader klubben, når hans kontrakt udløber den 30. juni.
Det meddeler Aarhus Fremad på klubbens hjemmeside, hvor den 35-årige angriber, der stopper som spiller, men fortsætter trænergerningen i Silkeborg under vingerne på Aarhus Fremads tidligere cheftræner, Morten Dahm Kjærgaard, takker for årene på Riisvangen:
“Jeg vil gerne sige stor tak til alle omkring klubben for min fantastiske tid i Aarhus Fremad.”
“Det blev et sted hvor jeg sluttede min aktive karriere og startede min trænerkarriere og det er noget jeg aldrig vil glemme.”
“Det har været tre sæsoner for hele følelsesregisteret. En misset oprykning på sidstedagen, en fantastisk oprykning og en fed sæson i 1.div. Tak for alle oplevelserne,” lyder det fra Anders Holvad, der – næstefter brødrene Kirchheiner og Frederik Grubbe er den spiller, der har spillet flest kampe for klubben i Aarhus Fremads nuværende trup.
HoIfølge transfermarkt.com er Anders Holvad noteret for 80 kampe, hvor det er blevet til 16 mål og seks assists.