Ishøj-spiller scorer sæsonens mål i CampoBet 2. division
Der var spillet 61 minutter i Aarhus og stillingen var 4-1 til hjemmeholdet VSK. Så fik Ibrahim Nuur bolden på egen banehalvdel, tog et par træk med den og nåede ind i midtercirklen. På egen banehalvdel. VSK-målmand Kasper Green-Pedersen var kommet et stykke ud af eget mål.
Sådan som en målmand nu gør. For de står sjældent overfor én modspiller, der får så skør en tanke, som Ibrahim Nuur fik den eftermiddag. Da han nåede ind i midtercirklen, slog tanken nemlig ned i ham; ”nu tager jeg sgu chancen”. Og 60 meter senere sejlede kuglen ind i netmaskerne.
Et fantastisk spark, der nu officielt kan kalde sig sæsonens bedste scoring i CampoBet 2. division. Det kan det efter en fantastisk spændende duel mod saksesparket fra ABs Jonathan Mathys i udekampen mod Thisted FC. Ligesom i topscorer-duellen mod Donavan Bagou må Mathys altså nøjes med andenpladsen.
Både Nuur og Mathys havde føringen flere gange undervejs, men i sidste ende blev det altså Ishøj IF-spilleren, der kunne trække sig tilbage som vinder. I en konkurrence, der hurtigt var en duel mellem de to og alle andre. Næstved Boldklubs Benjamin Kolds dunder-drøn blev en overlegen treer.
ABs Søren Ilsøe var aldrig tæt på podiet, men endte i et smørhul med lang afstand til bronzen og klar afstand til femtepladsen. Denne gik til HIKs mål Oliver Børner for sit matchvindende mål på udebane mod Skive IK.
Benjamin Nuur kom til Ishøj IF i vinter fra Gørslev, og det blev kun til beskeden spilletid i de første fem kampe. Men fra grundspillets sidste opgør og sæsonen ud, fik det tidligere Slagelse-talent spilletid i alle kampe. I ni af de 11 var han i startopstillingen og bidrog med i alt tre scoringer.
Dermed blev han Ishøjs topscorer i kvalifikationsspillet om at undgå nedrykning. Det endte desværre for ”Kongeklubben” med nedrykning, og man måtte nøjes med en fornem andenplads i kampen om sæsonens livligste fans. Nuurs mål mod VSK Aarhus sørger dog for lidt trøst i en modgangstid.
Disse fem mål fik flest stemmer:
Ibrahim Nuur, Ishøj IF (44,45%)
Jonathan Mathys, AB (43,27%)
Benjamin Kold, Næstved Boldklub (9,47%)