Jespersen før monsteruge: Mega spændende, mega afgørende
Da Lyngby i lørdags vandt 2-1 over Hvidovre, fik De Kongeblå ikke bare tre vigtige point. De tog også hul på seks med tre kampe på programmet.
En periode, som Lyngbys cheftræner, Mikkel Jespersen, ganske passende sammenligner med det engelske juleprogram, fordi det, der er i vente, “er så intensivt” og kan få store konsekvenser for fremtiden:
“Det bliver mega spændende og mega afgørende for slutspillet,” indleder Mikkel Jespersen til Lyngbys hjemmeside og fortsætter:
“Når det er så komprimeret, og det er så tæt i ligaen her hen mod slutningen af sæsonen, så bliver det selvfølgelig en afgørende uge.”
“Enten trækker vi fra, beholder status quo, eller også kommer modstanderne tættere på os. Så det bliver selvfølgelig mega afgørende, hvilket udfald vi står med om en uge.”
Lyngby indledte som sagt monsterugen med en sejr over Hvidovre og er derfor fortsat nummer ét i Betinia LIGA, hvor Superliga-nedrykkerne er noteret for 48 point, hvilket er seks mere end Esbjerg, der fredag spillede 0-0 med Hillerød på Blue Water Arena.
Tirsdag aften er det Lyngbys tur til at møde Hillerød (på Helsingør Stadion), hvorefter det intense kampprogram byder på en fredagskamp hjemme mod Lyngby.