‘Justi’ og hovedstødskongen Helenius

Man kan score et mål på mange måder. En af dem er via et hovedstød. Det kan AaBs 34-årige Nicklas Helenius skrive under på.

Nordjydernes 196 centimeter høje angriber har således scoret fire ud af sine fem sæsonscoringer på hovedet.

Dermed er Nicklas Helenius hovedstødskongen i Betinia LIGA, men AaB-legenden er ikke alene på tronen. For topscoreren i Betinia LIGA, Hillerøds Adrian Justinussen, har også headed sig frem til fire kasser i den forgangne efterår.

Men ikke nok med det.

Hillerøds 27-årige færing, der lige om lidt skifter til Horsens på en fri transfer, har også scoret seks mål med højrebenet. Det viser tal fra 1-division.dk.

Her fremgår det også, at syv ud af Adrian Justinussens i alt 10 sæsonmål er scoret i straffesparks feltet, mens de resterende tre er sat ind fra distancen. Sidstnævnte er mere end nogen anden spiller i Betinia LIGA, hvilket også bidrager til, at Hillerød er det hold i tabellen, der har scoret flest mål udenfor feltet.

Det kan du læse mere om HER, hvor du også kan læse hvor og hvordan samtlige 299 mål, der er blevet scoret i landets næstbedste fodboldrække i det forgangne efterår, er scoret.

Jakob Genz

Jakob Genz

Skribent: Betinia LIGA