Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.
LigaManager dækker dansk fodbold

Kolding lejer Burakovsky i Bodø/Glimt

Foto: Kolding IF
Betinia Liga
31/8/2025 14:34

Kolding lejet den 22-årige kantspiller, Samuel Burakovsky, i norske Bodø/Glimt.

Det oplyser Kolding i en pressemeddelelse.

Samuel Burakovski har fået sin fodboldopdragelse i svenske Malmø FF, hvor han fik debut på klubbens førstehold som 18-årig, og siden da har Koldings nye lejesvend repræsenteret flere skandinaviske klubber.

”I Samuel har vi fået en spiller der er evigt udfordrende, konstant forsøger at gøre sig farlig ved at drible med bolden, når han har den, eller løbe ned bag modstandernes forsvar, når han ikke har, så han er den type spiller du som forsvarer hele tiden skal forholde dig til og hader at spille overfor,” udtaler Koldings Head of Football, Niklas Nürnberg.

Samuel Burakovsky er allerede landet i Kolding og er derfor en aktiv del af klubbens forberedelsen frem mod tirsdagens pokalkamp ude mod Skive.

En kamp, der fløjtes i gang på Spar Nord Arena klokken 19.00.

Jakob Genz