Lønstrup forklarer Rezan Corlus fravær
I Hillerøds forårspremiere mod AaB fredag aften på Aalborg Portland Park, gav gæsternes manager, Christian Lønstrup, debut til nyindkøbte Sebastian Larsen og Frederik Heiselberg, der begge er kommet til Slotsbyens Hold i vinterens transfervindue.
Det samme gjorde Rezan Corlu, som Hillerøds fans havde håbet på at se i aktion i mødet med de nordjyske Superliga-nedrykkere.
Det samme havde Christian Lønstrup, der “med stor stolthed og glæde” har omtalt den 28-årige kreatør som “en kæmpe profil med et flot CV.”
Ikke desto mindre, så var Rezan Corlu slet ikke udtaget til kampen mod AaB, hvilket Christian Lønstrup forklarer således:
“Rezan har ikke spillet kontinuerligt i en længere periode og han skal doseres ordentligt.”
“Vi går ind i et forår, hvor der kommer til at være meget på spil, så vi skal passe lidt på ham,” lød den simple forklaring fra Christian Lønstrup efter kampen, hvor han så sine spillere levere det, han selv vil betegne som “en mandfolkeindsats.”
Det kan du se og høre mere om lige HER!