Viborgs cheftræner Lund er stolt af holdet

Viborg har haft en fremragende uge! 

Forrige søndag hev bundholdet et velfortjent point med fra Parken mod de forsvarende mestre FCK, i midtugen blev det til en dramatisk sejr på straffespark mod Fredericia i Oddset Pokalen, og i går sikrede midtjyderne sig en enormt vigtig 3-2 sejr hjemme mod Randers i Superligaen

‘’Den perfekte uge havde været en sejr i Parken, men en stærk uge, og jeg er enorm stolt af holdet,’’ udtalte en tilfreds Nickolai Lund til Viborgs hjemmeside efter kampen. 

Viborg er stadig placeret på 10.pladsen efter sejren over Randers, men de tre point gør, at der nu er fem point til nedrykningsstregen, mens der blot er et enkelt point op til en plads i Mesterskabsspillet. 

Offensiven har været midtjydernes akilleshæl indtil videre i sæsonen, og derfor var Nickolai Lund forståeligt glad for søndagens tre scoringer. 

‘’Det var enormt forløsende, at vi i sidste ende får vist den afgørende offensive kvalitet. Det er noget vi har arbejdet på.’’ 

I de fire kommende runder skal Viborg op imod Fredericia, Sønderjyske samt Vejle både ude og hjemme. Fire kampe, som bliver enormt afgørende for om Lund og co. skal kigge op eller ned i tabellen. 

Mads Larsen

Mads Larsen

Skribent: 3F Superligaen