Møller om Møller: Han er en vigtig spiller
De svenske mestre fra Mjällby er interesseret i AaBs 19-årige midtbanetalent, Valdemar Møller.
Det skriver bold.dk.
AaBs sportschef, John Møller, er dog ikke meget for at “gå ind i konkrete forhold”, som han udtaler til mediet:
“Jeg kan sige så meget, at vi har en dygtig spiller i Valdemark, som vi er meget galde for og værdætter højt.”
“Vi har et stort ønske om, at han skal være i AaB, for han er en fantastisk spiller, som vi er glade for,” lyder det således fra John Møller til bold.dk.
John Møller udtaler ligeledes, at det ville være forkert af ham at udelukke noget, når det kommer til Valdemar Møller eller andre attraktive AaBere:
“Men der er et stærkt ønske om, at Valdemar bliver i AaB, hvor han er en vigtig spiller,” understreger John Møller.
Valdemar Møller er i skrivende stund noteret for 35 førsteholdskampe, hvor det er blevet til fire assists og fem scoringer, hvoraf det seneste sikrede AaB en 1-2 sejr over Aarhus Fremad i fredags.
Med sejren er AaB noteret for maksimumpoint efter to kampe og nordjyderne topper derfor tabellen i Betinia LIGA.
Valdemar Møller har kontrakt med AaB til udgangen af 2027.