Nissen vender tilbage til Fremad

Før sommeren tog Aarhus Fremad og Erik Nissen afsked med hinanden. Nu genforenes parterne.

Det oplyser Aarhus Fremad på klubbens hjemmeside.

Her fremgår det således, at den 29-årige forsvarsspiller, der tidligere har spillet 58 kampe for Aarhus Fremad, har skrevet under på en ny kontrakt.

Erik Nissen tiltræder truppen med øjeblikkelig virkning og genindtager trøjenummer 5, oplyser Aarhus Fremad, der lørdag eftermiddag møder Hillerød på udebane.

Hillerød er fortsat uden point i indeværende sæson, hvor Aarhus Fremad til gengæld er noteret for seks point, hvilket rækker til en fjerdeplads. Hillerød er under nedrykningsstregen sammen med HB Køge.

Jakob Genz

Jakob Genz

Skribent: Betinia LIGA