Ny hovedsponsor i Odder Fodbold

Det går ikke ligefrem over stok og sten på grønsværen i øjeblikket for Odder Fodbold, men så kan man til gengæld glæde sig over, at man uden for kridtstregerne har fået noget at fejre.

Jyderne har således fået ny hovedsponsor i form af Sparekassen Danmark, der har indgået en 3-årig aftale med klubben.

“Vi har en oprigtig interesse i lokalsamfundet, og vi strækker os gerne langt for at hjælpe,” lyder det fra afdelingsdirektør i Sparekassen Danmark, Vibeke Rosendahl i forbindelse med offentliggørelsen af den nye aftale.

I Odder Fodbold er man naturligvis også glade for den nye hovedsponsoraftale, lyder det fra bestyrelsesmedlemmet Thomas Tikjøb.

“Det er et perfekt match for vores fremtid.”

Om den fremtid ligger i CampoBet 3. Division eller i Danmarksserien skal naturligvis afgøres på banen. Odder Fodbold er i øjeblikket næstsidst i nedrykningsspillet, hvor hele tre hold rykker ned.

Odder Fodbold har ni point op til Sundby Boldklub over nedrykningsstregen. Næste opgave for jyderne er lørdagens udekamp mod BK Frem.

Jens Andersen

Jens Andersen

Skribent: CampoBet 3. Div