Nykøbing tæsker Thisted: Se målene fra 6. runde i 2. division

Det var ikke den mest målrige runde, der blev budt på i CampoBet 2. division, men 15 dåser blev det da trods alt til. Og tre af dem kastede et nyt tophold af sig i divisionen. Herunder kan du nyde 14 af de 15 mål og vi starter i Thy.

Thisted FC – Nykøbing FC 0-3 (0-3)

Iklædt Thisted FC-trøjer, da dommeren ikke godkendte Nykøbing FCs udebanedragt gjorde Oliver Svendsen det til 1-0 for gæsterne. Benjamin Kold til 3-0. Ind imellem scorede Mikkel Dahl til 2-0. Og så var den skid ligesom slået i Thy. Det tog gæsterne 22 minutter at dræbe kampen og samtidig overtage førstepladsen i CampoBet 2. division.

FA 2000 – Skive IK 2-2 (1-1)

Zean Dalügge gav Skive føringen på Frederiksborg, men æren for målet tilfalder Christian Kudsk. Tjek lige hans oplæg. Føringen holdt i et kvarter, så bragte Louis Christoffersen balance i tingene. Gustav Callø sørgede via straffespark for ny føring til skibonitterne, men Louis Christoffersen sikrede, at det ene point blev på Frederiksberg efter et flot gennemspillet angreb.

FC Roskilde – VSK Aarhus 1-0 (0-0)

FC Roskilde er fortsat ubesejrede i denne sæson. Det er VSK Aarhus ikke længere. Hjemmeholdet sad solidt på tingene og havde flere chancer, før Andreas Maarup med sit første mål i over et år sørgede for tre point til “ørnene”.

HIK – Brabrand 2-1 (1-1)

Jonas Damkjær scorede for anden hjemmekamp i træk, da en helflugter sendte HIK på sejrskurs. Rasmus Juul fik på en eller anden måde bugseret bolden over stregen til udligning og pausestilling. Benjamin Kring Suner sørgede kort efter pausen for sejrsmålet og sæsonens anden gevinst for HIK.

Middelfart – Boldklub – Fremad Amager 1-1 (0-1)

Christoffer Boateng sørgede for en tidlig føring til gæsterne, og den holdt de fast i helt frem til det 73. minut. Her leverede Middelfart et velsmurt angreb, som anfører Lasse Thomsen sørgede for blev afsluttet efter fortjeneste.

B.93 – Næstved Boldklub 1-1 (1-0)

Noget så sjældent som en Simon Wæver-scoring sikrede en hurtig føring til hjemmeholdet. De formåede dog ikke at kapitalisere på den, men overlod langsomt al initiativ til gæsterne. Udlignede faldt først i tillægstiden men var mere end fortjent. Vi kan desværre ikke vise Wævers mål, da kameraet åbenbart ikke var blevet tændt til kampens start. Så I må nøjes med Kolds kanon.

Jacob Hansen

Jacob Hansen

Skribent og podcastvært: CampoBet 2. Div og Landsholdet