Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.
LigaManager dækker dansk fodbold

Optakt: Åbner FCK med sejr hos trænerløse Viborg?

3F Superliga
1/8/2025 10:49

Så er 3F Superligaen tilbage! I premieren fredag aften gæster FC København Viborg, og det er naturligvis med løverne som store favoritter.

De forsvarende danske mestre tager dermed hul ikke kun på en ny sæson, men også en af sæsonens sværeste perioder, hvor spillersalg, sæsonstart og de europæiske kvalifikationskampe skal gå hånd i hånd.

Viborg byder velkommen til, men uden en cheftræner til at give hånd til et pænt goddag. Det er stadig assistenttræner Nickolai Lund, der er midlertidig hovedansvarlig flankeret af de øvrige assistenter: Ralf Pedersen, Pål Fjelde og Kresten Vedstesen.

Sidste nyt:

Viborg skal ikke blot åbne sæsonen uden en chef på sidelinjen, men også uden flere spillere, der er solgt blandt andre Isak Jensen. Spørgsmålet er, om FC København vil stille med det absolut stærkeste mandskab med tanke for, at de allerede tirsdag skal i ilden igen. Denne gang i CL-kvalifikationen, hvor der i Parken skal sikres et godt udgangspunkt mod FC Drita fra Kosovo før returen i Pristina.

Viborg – FC København fredag kl.19