Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.
LigaManager dækker dansk fodbold

Optakt: HB Køge statistiske underdogs i Esbjerg

Foto: Unsplash.com
Betinia Liga
2/9/2025 14:23

Når HB Køge går ind på Blue Water Arena mandag aften, har Svanerne historikken imod sig.

HB Køge har nemlig aldrig vundet over Esbjerg på udebane i Betinia LIGA, og chancerne for, at det sker denne gang, hænger faktisk også i en anden tynd statistik-tråd.

Således er Nicklas Pedersens mandskab pt. det dårligste udebanehold i Betinia LIGA, hvor de tre kampe holdet indtil videre har spillet på fremmed græs, er resulteret i ét ud ni mulige point.

Blandt andet derfor går HB Køge ind til kampen mod Esbjerg med afsæt fra en 10. plads i Betinia LIGA. Her er Esbjerg nummer fire med 12 point på kontoen, hvilket blot er tre mindre end Horsens, der i skrivende stund fortsat topper tabellen.

Bookmakerne spår da heller ikke HB Køge mange chancer i kampen, der lukker og slukker 8. spillerunde, hvorefter Betinia LIGA sættes på standby til fordel for landsholdsfodbold.

Du kan se diverse odds på kampen, der fløjtes i gang mandag klokken 19.00, lige HER!

Jakob Genz