Optakt: Middelfart har god historik mod FA 2000

Middelfart Boldklub har vundet tre kampe indtil nu i denne sæson i CampoBet 2. division. De blev noteret mod nummer ni, 10 og 12 i tabellen. Cifrene lød på henholdsvis 2-1, 4-1 og 4-0. De to sidstnævnte var hjemme på Middelfart Sparekasse Stadion.

Her tager de lørdag eftermiddag imod FA 2000. Som ligger nummer 11 i tabellen. Skal vi kunne aflæse noget ud af Middelfarts hidtidige resultater, ligner det en hjemmesejr. Måske sågar en klar hjemmesejr. Spiller fynboerne som de gjorde i 80 minutter mod Næstved i søndags, vinder de også.

Spiller de, som de gjorde i kampens sidste 15 minutter, har FA 2000 en chance. Og den griber holdet fra Frederiksberg naturligvis ud efter. En sejr i Middelfart har de dog ikke for vane at notere sig. Deres foregående fem besøg her bød på fire nederlag og nul sejre til FA 2000.

En målfest skal man i øvrigt ikke forvente, hvis deres indbyrdes historik skal tages for gode varer. Syv af deres seneste 10 møder bød på maksimalt to scoringer. Heraf i fire af de seneste fem møder på Fyn. Men det er ligaens gavmildeste defensiv mod ligaens topscorer i Matthias Præst. Der er kickoff kl. 14:00.

Formodede holdopstillinger:
Middelfart:
Haahr – Hegelund – Thomsen – Boyum – Hemmingsen – Wielzen – Præst – Villemoes – Koch – Wehmeyer – Akalé

FA 2000: Wedege – Amtrup – Ravn – Høgh – Minerba – Atici – Svensson – Christoffersen – Lodberg – Lauesen – Özkul

Jacob Hansen

Jacob Hansen

Skribent og podcastvært: CampoBet 2. Div og Landsholdet