Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.
LigaManager dækker dansk fodbold

Optakt: Topmøde på Lyngby Stadion

AI-foto: Unsplash.com
Betinia Liga
25/8/2025 8:25

Lørdag middag er der topmøde på Lyngby Stadion, når Superliga-nedrykkerne fra Lyngby tager imod Horsens, der fortsat er nummer ét i Betinia LIGA.

Den Gule Fare har endnu ikke tabt en fodboldkamp i denne sæson og går tilmed ind til mødet med De Kongeblå med tre sejre på stribe, hvoraf de seneste to er hentet på udebane.

Lyngby går derimod ind på eget græs med en blandet fornemmelse i kroppen.

I holdets seneste kamp mod Hillerød var Morten Karlsens tropper nemlig fyr og flamme den første halve time, hvor Lyngby diskede op med kvikke pasninger i flydende formationer tilsat et hav af chancer.

I den periode kunne og burde Lyngby have lukket opgøret til deres fordel.

Men det skete ikke. I stedet forvandlede kampen sig til en åben slagsudveksling, der endte med at koste Lyngby sejren.

En åben slagudveksling er der også lagt op til i mødet med Horsens, og de to hold vil jagte sejren på hver deres måde. Lyngby vil angribe med teknik og kreativet, mens Horsens vil spille med musklerne i stramme strukturer.

Hvordan det ender, finder vi ud af fra klokken 13.00, hvor kampen mellem Lyngby og Horsens fløjtes i gang.

Jakob Genz