Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.
LigaManager dækker dansk fodbold

Optakt: Vendsyssel kigger på førstepladsen mod Fremad

Foto: Mikras
CampoBet 2. Div
18/9/2025 23:28

Det har været lidt af en rutsjetur at være Fremad Amager-supporter i de seneste tre runder. Først sæsonens første sejr, hentet på dramatisk på hjemmebanen i Sundby. Så et ekstremt skuffende nederlag på 2-0 til VSK Aarhus samme sted, fulgt op af en skidt 1. halvleg i Brabrand, hvor er finder sig nede 0-2 ved pausen.

Kun for at levere stærkt efter pausen og sikre 2-2.  Hvor mon man har Christian Iversens tropper fredag aften? Her kommer Vendsyssel FF på besøg og drager de hjem med en sejr, lægger de sig samtidig på førstepladsen. Som det eneste hold udover AB har de fortsat sæsonens første remis til gode.

Som eneste klub udover førerholdet i CampoBet 2. division, Thisted FC, har Vendsyssel noteret sig fem sejre.

Fire af disse blev noteret i kampe mod hold, der ligger blandt de fem nederste i tabellen. Et godt tegn forud for besøget i Sundby Idrætspark. I hvert fald for gæsterne. Knap så meget for hjemmeholdet.

Fremad Amager skal til gengæld hente lidt opmuntring i, at man ikke har tabt to hjemmekampe i træk siden november 2023. Altså for 22 måneder siden. De har spillet 22 hjemmekampe i mellemtiden. Bliver det til 23? Svaret foreligger cirka kl. 21 fredag aften.

Formodede startopstillinger:

Fremad Amager: Vedel-Birch – Simonsen – Gaunsbæk – Brinch – Mortensen – Julø – Boateng – Derrar – Johansen – Bay - Zeqiri

Vendsyssel FF: Schulz – Bager – Haarup – Nybo – Henriksen – Vendelbo – Steffensen – Holt – Owusu – Williams – Munck

Der er kickoff på opgøret i Campobet 2. division kl. 19:00 fredag aften i Sundby Idrætspark.

Jacob Hansen