Runde 9 analyseret og Brønshøj på rekordjagt: Nye pods klar!

Der er indtruffet en veritabel epidemi af uafgjorte kampe i CampoBet 2. division. Det taler vi nærmere om i denne uges udgave af LigaManagers vodcast om landets tredjebedste række, som heldigvis ikke er ramt af landskampspause.

Tilbage i studiet efter sidste uges afbud er fodboldekspert Kenneth Høier, og sammen med studievært Jacob Hansen går han i kødet på rundens seks kampe. Hvem vandt og hvorfor? Hvem burde have vundet og hvorfor? Desuden kåres selvfølgelig også rundens mål.

Du kan se eller lytte med i ugens afsnit lige her under eller alle steder, hvor du normalt finder dine vod- og podcasts.

I LigaManagers vodcast omkring CampoBet 3. division tager vi også runde 9 under behandling. Desuden har vi været på besøg hos Brønshøj Boldklub til en længere snak med direktør Claus Wiingaard.

Brønshøj Boldklub er på rekordjagt i den kommende weekend, og det er bare noget af det, Wiingaard får lov at fortælle om, når vi lægger Hvepsene under luppen. Til sidst i udsendelsen kåres også rundes mål.

Du kan se eller lytte med i ugens afsnit lige her under eller alle steder, hvor du normalt finder dine vod- og podcasts.

Jacob Hansen

Jacob Hansen

Skribent og podcastvært: CampoBet 2. Div og Landsholdet