Så mange transfer-milliarder brugte Premier League

Det netop overståede transfervindue i Premier League har markeret sig som et af de mest økonomisk tunge i nyere tid. De engelske klubber har samlet brugt svimlende 404 millioner pund (ca. 3,5 milliarder kroner) på nye spillere, hvilket er en stigning på 9 millioner pund sammenlignet med januar 2025. Det skriver The Sun.

Dette års forbrug placerer januar-vinduet 2026 som det tredjehøjeste i de seneste ti år. Til sammenligning blev der brugt 465 millioner pund i 2018, mens rekordåret 2023 stadig står som det mest ekstreme med et samlet forbrug på 815 millioner pund.

Selvom de store “Big Six”-klubber som Arsenal, Chelsea og Manchester United forholdt sig overraskende passive i transfervinduet uden en kæmpe-signing, blev det samlede beløb trukket op af store handler hos især Manchester City og Crystal Palace. Manchester City stod for vinduets største enkeltstående handel, da de aktiverede frikøbsklausulen på 62,5 millioner pund for Bournemouths Antoine Semenyo.

Ikke overraskende kom flere af de største handler på vinduets sidste dag. Det er efterhånden tradition.

Soren Sorgenfri

Soren Sorgenfri

Skribent: 3F Superligaen og Premier League