Skive forlænger aftale med forsvarsspiller
Indtil videre har vinterpausen i CampoBet 2. division ikke budt på hverken af- eller tilgange i spillertruppen hos Skive IK. I det mindste kan klubben dog melde om en kontraktforlængelse med en lokalkendt.
Oliver Østergaard har forlænget sin aftale med klubben, der trænes af Anders Jensen. Den 23-årige forsvarsspiller er af egen avl i Skive IK og har aldrig tørnet ud for andre klubber.
Oliver Østergaard var i truppen til samtlige efterårets 16 ligakampe. Heraf blev det til 12 i startopstillingen. Kun i tre af dem blev det dog til fuld tid.
Skibonitterne overvintrer på en placering under stregen, hvilket er en del placeringer fra den femteplads, man i sidste sæson opnåede. Forårssæsonen åbnes på hjemmebane mod FC Helsingør fredag den 6. marts.