Martin Spelmann bliver spillende træner i Hvidovre IF

38-årige Martin Spelmann er stadig i fuld vigør.
Ikke bare som fodboldspiller, men nu også som træner.
Fremover skal den rutinerede midtbanespiller nemlig ikke bare parere ordre under vingerne på cheftræner Martin Retov.
Martin Spelmann skal også selv udstikke dem. Han er nemlig blevet ansat som cheftræner for Hvidovre IFs hold i Danmarkserien.
Et job, han skal udfører sideløbende med sin egen spillerkarriere.
Det skriver Hvidovre Avis.
Hvidovre IF’s Danmarksserie-hold fungerer i praksis som et andet- og ungdomshold for klubbens Betinia Liga-mandskab.
38-årige Martin Spelmann er i skrivende stund noteret for 112 kampe i Hvidovre, hvor han har kontrakt frem til sommeren 2026.
Næste kamp for Hvidovre IF i Betinia LIGA er mandag den 4. august, hvor holdet tager imod AC Horsens.
