Superliga-hold får Europa-hjælp i 26/27
For at optimere chancerne for dansk deltagelse i de europæiske gruppespil, og dermed booste Danmarks koefficientpoint, er divisionsforeningen klar med et nyt tiltag til den kommende sæson.
Fire Superliga-klubber får chancen for at kvalificere sig til Champions League, Europa League og Conference League, og tidligere er klubber med mulighed for europæisk deltagelse ikke blevet tilgodeset i kampprogrammet, men det ændrer sig altså i 26/27-sæsonen.
‘’I den kommende sæson, med fire deltagere i kvalifikationen til de europæiske klubturneringer, tilrettelægges kampene således, at de fire klubber mødes i en på forhånd defineret runde i én af weekenderne mellem 3.kvalifikationsrunde eller playoff-kampene. De respektive kampe flyttes fra den runde til det først mulige alternative tidspunkt, som i sæsonen 2026/27 vil være uge 36’’, skriver Divisionsforeningen i pressemeddelelsen.
Allerede nu virker det sikkert, at AGF og FC Midtjylland snupper to af de europæiske billetter, mens et væld af klubber i blandt andre FC Nordsjælland, Sønderjyske, Viborg, Brøndby og FCK bejler til de sidste to pladser i Europa-kvalifikationen.