Tallene taler: Så vitaminfattig var Tullbergs debut
.jpg)
FC Midtjylland har det ofte svært i Farum, men nederlaget til FC Nordsjælland var helt sikkert ikke den type debut, som Mike Tullberg håbede på. Den nu tidligere Dortmund U23-træner har lovet et aggressivt mindset og ditto fodbold, der skal udvikle klubbens mange talentfulde spillere.
Tallene taler et decideret trist sprog. Ingen træner skal måles på en kamp, men det er naturligvis alt andet end en ønskestart med et nederlag i første forsøg i kølvandet på fyringen af Thomas Thomasberg, der ikke havde tabt i 17 kampe.
Og tilmed bortset fra hjemmekampen mod Hibs i fin stil førte ulvene til Europa Leagues gruppespil.
Med Thomasberg scorede FCM tre mål i gennemsnit. 1-0 til FCN var på den baggrund ikke ligefrem en sukkersød begyndelse på cheftrænertilværelsen for Mike Tullberg.
Især ikke når Thomasberg blev fyret ud fra en mere eller mindre velbegrundet forklaring om et ønske fra ledelsens side om et nyt udtryk.
Statistikken efter nederlaget i Farum sagde fire afslutninger heraf ramte en enkelt målet – det var alt over 90 minutter fra Tullbergs mandskab. Var der så pres på? Heller ikke. Et hjørnespark blev det til og også kun et indlæg i boksen. Ikke ligefrem et varsel om tysk presfodbold på Heden.
Okay, men hvis FCN sad på kampen, så svarede FCM vel for sig med hurtige omstillinger? Heller ikke. Ingen kontraangreb siger den officielle statistik.
Næste modstander er rivalopgøret mod Viborg. Her får Tullberg for alvor chancen for at vise klubbens fans, at der venter dem noget nyt og spændende. Eller give dem grund til de første panderynker.
