Thisted udraderer nådesløst HIK

I første runde af slutspillet var HIK bagud 3-0 efter 30 minutters spil. I denne runde var de kun bagud 1-0. Men så er altså positivt mere eller mindre også sagt for deres vedkommende. De kom ud i et vaskeægte stormvejr i Thisted, der leverede sæsonens største sejr.

Det gik løs allerede efter et kvarters spil. Et langt indlæg fra venstreback fandt Martin Lauritsen bagerst i feltet. Han lagde bolden ind til Angelo Nehme, som var blevet skiftet ud, hvis han ikke havde scoret. HIK havde en enkelt anstændig chance for udligning, men det blev ved 1-0 til pause.

Og så skruede Thisted for alvor op. Dog først efter at kampens spiller, keeper Andreas Raahauge, havde leveret en fænomenal dobbelt-parade. Først spillede han bolden fra en totalt blank Donavan Bagou, inden han også nåede at afværge riposten. Fremragende.

I stedet fordoblede hjemmeholdet føringen. Nehme brød godt igennem, afleverede til Lauritsen, hvis forsøg blev afværget ud i fødderne på Oliver Andreasen. Et tomt mål kunne han ikke misse. 10 minutter senere kunne Martin Lauritsen øge til 3-0. Lidt tilfældigt landede bolden for hans fødder.

Det tøvede han ikke med at udnytte, og det gjorde Christian Jørgensen heller ikke, da han fik chancen et par minutter inde i dommerens tillægstid. Med målet overgik Thisted sæsonens indtil videre største sejr på 3-0.  Den faldt i efteråret på hjemmebane mod HIK!

Slutstilling: Thisted FC – HIK 4-0 (1-0)

Mål: 1-0 Nehme (15.), 1-0 Andreasen (58.), 3-0 Lauritsen (68.), 4-0 Jørgensen (92.)

Jacob Hansen

Jacob Hansen

Skribent og podcastvært: CampoBet 2. Div og Landsholdet