Tottenham med i kampen om tjekkisk komet

Det er ikke engang et år siden Pavel Šulc skiftede fra Viktoria Plzeň til franske Lyon, men nu kan han meget vel være på vej videre i sin karriere, da intet mindre end fire Premier League-klubber har ham i kikkerten. Tottenham, Aston Villa, Nottingham Forest og Leeds har alle Šulc på blokken og et sommerskifte kan meget vel komme på tale.

I august sidste år betalte Lyon omkring 56 mio. kr. for den nu 25-årige tjekkiske midtbanespiller. Siden da har han taget den fransk liga med storm med hele ti scoringer i blot 20 kampe, hvilket har fået de fire engelske klubber til at kaste snøren ud.

Der skal dog en del flere penge på bordet, hvis Lyon allerede til sommer skal slippe Šulc. Ifølge Daily Mail ligger prisen nu i omegnen af 370 mio. kr. og kan endda blive endnu højere, hvis det udvikler sig til en budkrig mellem de interesserede klubber.

Šulc er dog ikke den eneste midtbanespiller, som Leeds holder godt øje med. Klubben er nemlig også i dialog med Galatasaray om brasilianske Gabriel Sara, hvilket du kan læse mere om her.