Tullberg på rov i Dortmund: Wätjen skifter til FCM
FC Midtjylland fortsætter oprustningen mod den kommende sæson, og endnu engang har midtjyderne været på rov i Tyskland.
Det midtjyske klub meddeler på deres hjemmeside, at de henter Kjell Wätjen i Dortmund.
Den 20-årige midtbanespiller har været del af den tyske storklubs akademi siden han var U10-spiller, og kender derfor FCM-træner Mike Tullberg særdeles godt fra deres fælles tid i Dortmund.
”Kjell er dynamisk, dygtig i sit pres, god i de offensive omstillinger og kommer med i boksen, hvilket ofte resulterer i både mål og assists,” fortæller Tullberg.
Wätjen nåede fem førsteholdskampe for Dortmund, mens han i seneste sæson var udlejet til Bochum i 2.Bundesliga, hvor det blev til 29 optrædener.