Ugens Hold i 2. div: Fire fra AB og milepæl af målmand

Førerholdet i CampoBet 2. division, AB, smadrede deres modstander i sidste runde med 5-1. Det har kastet fire nomineringer af sig til Ugens Hold fra sofascore.dk efter første runde af slutspillet.

Alle fire har prøvet at være der før, men der er også debut-roller til tre spillere i denne omgang. To af dem fra FC Roskilde samt en offensiv-spiller fra bundproppen FC Helsingør. Man noterer sig også, at Tobias Augustinus-Jensen fra netop FCH er med for femte gang i denne sæson.

Ganske godt gået, når man spiller på et hold, der har ligget sidst i de seneste 15 runder i træk. Hatten til Tobias.

Hatten skal så sandelig også lettes for Casper Vedel-Birch. Han nåede to optrædener på Ugens Hold, mens han vogtede buret for Fremad Amager. Det har han allerede slået efter skiftet til VSK Aarhus. Han er nemlig på Ugens Hold for intet mindre end tre runde i træk.

Det er første gang i denne sæson, at en spiller fra CampoBet 2. division formår det. Respekt.

Målmand:
Casper Vedel-Birch, VSK Aarhus
Seks redninger, 37 berøringer, 34 afleveringer, heraf 30 præcise.

Det er femte gang i denne sæson, at Casper Vedel-Birch er på ugens hold. Og tredje uge i træk!

Forsvar:
Travian Sousa, AB
To clearinger, fem vundne dueller, 40 afleveringer, heraf 35 præcise, 49 berøringer

Det er anden gang i denne sæson, at Travian Sousa er på ugens hold. Og anden uge i træk.

Magnus Lysholm, FC Roskilde
Seks clearinger, to vundne dueller, 68 afleveringer, heraf 64 præcise, 87 berøringer

Mikkel Juhl, FC Roskilde
12 vundne dueller, 76 afleveringer, heraf 53 præcise, 103 berøringer

Det er tredje gang i denne sæson, at Mikkel Juhl er på ugens hold.

Jonas Hansen, Thisted FC
Seks clearinger, 12 vundne dueller, 19 afleveringer, heraf 14 præcise, 28 berøringer

Det er tredje gang i denne sæson, at Jonas Hansen er på ugens hold.

Midtbane:
Tobias Augustinus Jensen, FC Helsingør
Et skud, 51 afleveringer, heraf 37 præcise, 67 berøringer, fem vundne dueller

Det er femte gang i denne sæson, at Tobias Augustinus Jensen er på ugens hold.

Bjarni Adelsteinson, FC Roskilde
Mål, Et skud, fem afleveringer, heraf fire præcise, otte berøringer, tre vundne dueller

Søren Ilsøe, AB
Tre skud, 51 afleveringer, heraf 39 præcise, 76 berøringer, 11 vundne dueller

Det er anden gang i denne sæson, at Søren Ilsøe er på ugens hold.

Abdoulie Njai, FC Helsingør
Mål, fire skud, 23 afleveringer, heraf 16 præcise, 39 berøringer, seks vundne dueller

Angreb:
Jonathan Mathys, AB
Mål, fem skud, 37 berøringer, 19 afleveringer, heraf 17 præcise, otte vundne dueller

Det er anden gang i denne sæson, at Jonathan Mathys er på ugens hold.

Marco Ramkilde, AB
Mål, fire skud, 20 berøringer, seks afleveringer, heraf fire præcise, fire vundne dueller

Det er tredje gang i denne sæson, at Marco Ramkilde er på ugens hold.

Ugens hold hos Sofascore.dk udpeger de højest ratede spillere på bestemte positioner i en bestemt runde. Det er baseret på ratings af spillere i enkeltkampe i den samme runde inden for en bestemt turnering. Det er med andre ord baseret på ren statistik, og man er velkommen til at være uenig. 

Jacob Hansen

Jacob Hansen

Skribent og podcastvært: CampoBet 2. Div og Landsholdet