Vendsyssel kan konsolidere andenplads mod HIK

Vendsyssel FF overtog med sidste uges fremragende sejr over AB andenpladsen i CampoBet 2. division. Samme pointtal som Næstved men med en bedre målforskel. Søndag foreligger en gylden mulighed for at åbne lidt større afstand, eftersom Næstved tabte fredag aften.

Det kan dårligt undgå at give blod på tanden for Kim Engstrøms tropper, der i forvejen har vundet alle tre hjemmekampe i 2026. Og i øvrigt er uden nederlag i hele 2026. En kras kontrast til gæsternes formkurve, for det er lidt tungt at være HIK’er lige nu.

De har tre nederlag i træk og syv i årets otte kampe. De har seks gange været i Jylland i denne sæson og tabte fem af dem. De har tabt deres seks seneste udekampe i træk.  De har indtil videre tabt alle udekampe mod hold fra top fem i denne sæson. Syv styks i alt. Bl.a. 1-0 oppe i Hjørring.

Det kan ikke være en monster køretur til Hjørring en søndag morgen, der lokker allermest i disse dage. Læg dertil, at man fredag fik at vide, at cheftræner Daniel Simacon stopper ved udgangen af sæsonen. Der er kickoff kl. 13:00 søndag eftermiddag, og det er svært at opbygge en sag på HIKs vegne.

Formodede startopstillinger:

Vendsyssel FF: Schulz – Olsen – Hannesbo – Nybo – Clemmensen – Kusk – Schüller – Vendelbo – Steffensen – Simpson – Grønn Pedersen

HIK: Børner – Møller – Chernet – Valdbjørn – Alicino – Oseni – Garly – Rindom – Damkjær – Bauer – Bagou

Jacob Hansen

Jacob Hansen

Skribent og podcastvært: CampoBet 2. Div og Landsholdet