Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.
CampoBet 2. Div
LigaManager dækker dansk fodbold

VSK Aarhus-kaptajn: Vi går ikke på kompromis

Bold
7/30/2025 12:31

Simon Søndergaard, anfører i VSK Aarhus, har i en kommentar til klubbens egne medier fortalt om, hvor meget truppen glæder sig til at komme i gang med den nye sæson.

"Vi glæder os utrolig meget til tilværelsen i CampoBet 2. division. Det har været en kort og intens opstart, men jeg synes, vi står et godt sted. Vi har fået lidt nyt blod ind i truppen, og generelt virker det til, at alle mand glæder sig til at komme i gang med at spille om point."

Første kamp for VSK Aarhus er også et lokal-brag, da Brabrand kommer på besøg. Til dét, siger Søndergaard videre.

"Kampene mod Brabrand lever altid sit eget liv, og det er to hold, som kender hinanden rigtig godt. Der er altid en masse nerve og intensitet, men forhåbentlig kan vi spille kampen på vores præmisser. Vi glæder os helt vildt til på lørdag, og vi har en stor tro på, at vi kan levere en god præstation med en sejr til følge. Forhåbentlig kommer der en masse VSK-fans, som kan være med til skubbe os frem på banen. Vi er i hvert fald parate til at give alt, så vi kan få en god start på sæsonen."

Den tidligere Viborg FF-spiller kom via et mellemspil på Færøerne til VSK i 2021, og han erkender, at der venter oprykkerne en vanskelig sæson.

"Der venter os selvfølgelig en stor udfordring i CampoBet 2. division, men vi har en stor tro på, at vi kan være konkurrencedygtige. Vi har en ung, sulten og energisk trup med masser af kvalitet. Så selvom tempoet kommer til at være højere, så føler vi os godt rustet til at gå ud og tage kampen op.

Selvfølgelig vil der være kampe, hvor vi i højere grad må acceptere, at modstanderen har bolden. Men vi vil ikke gå på kompromis med vores stil, og det handler i høj grad om at bevare vores identitet, hvis vi vil blive ved med at vinde fodboldkampe."

VSK Aarhus spiller sæsonens første kamp mod Brabrand IF lørdag d. 2. august kl. 13.30 på hjemmebane.

Jacob Hansen