Hvorfor sælges Søe og co. ikke til i Superligaen?
Vinterens transfervindue står på vid gab og overalt i fodboldens verden flyver der pt. spillere ind og ud, som var der tale om luftbåren skidt fra en spædekalv.
Der har også været ganske god transfertrafik i Danmarks næstbedste fodboldrække, Betinia LIGA, hvor der, blandt andre, har været rift om B.93s 20-årige midtstoppertalent, Osvald Søe.
Således har klubber fra Italien, Norge og USA ikke bare meldt deres interesse, men også afgivet bud, og fredag aften kunne B.93 meddele, at MLS-klubben San Diego FC bliver Osvald Søes nye arbejdsgiver.
At Osvald Søe har været en ombejlet ung mand, er der ikke noget at sige til. For han har hele pakken. Osvald Søe er nemlig ikke bare høj, hurtig, stærk og atletisk. Han har også god teknik, et godt overblik og kan spille med begge ben.
Læg dertil, at Osvald Søe har hovedet godt skruet på og er en udpræget holdspiller, der trods sin unge alder tager et stort ansvar.
Kort sagt: Selvfølgelig blev Osvald Søe solgt.
Men hvorfor blev han hverken sat i forbindelse og solgt til danske storklubber? Hvorfor var det kun klubber fra det store udland, der var ude efter talentets underskrift og som endte med at få den?
Det er der flere grunde til.
Men inden vi kommer til to af dem, er det vigtigt at understrege, at salget af Osvald Søe ikke et særsyn. Det er til gengæld et privilegeret eksempel på, hvor store danske talenter fra næstøverste lag ikke bryder glasloftet og bliver Superliga-spiller.
Det mener i hvert fald mere end én sportschef i Betinia LIGA, som LigaManager har været i kontakt med, men som alle ønsker, at være anonyme.
En af forklaringer går på, at de danske Superliga-klubber ganske enkelt ikke er villige til at punge ud ved kasse ét, når det kommer til at betale for danske toptalenter fra landets næstbedste fodboldrække.
Sætninger a la “De (Superliga-klubberne, red.) vil ikke betale, hvad det koster.” og “De store klubber tror, at de kan få vores talenter til langt under markedspris.” går således igen.
En anden forklaring på, at spillere som Osvald Søe – for slet ikke at tale om Max Nielsen, der kort før årsskiftet forlod Hobro til fordel for de svenske mestre fra Mjällby, ender i udlandet, og ikke i Superligaen, er den, at et eventuelt køb af et ungt talent fra en 1. divisions-klub, vil kaste et dårligt lys over den respektive Superliga-klubs egen talentudvikling.
Det er lidt af en melding og tydeligvis ikke én, man opererer med i klubber som føromtalte Mjällby, der ellers har et ungdomsakademi, som spiser kirsebær med de traditionelle storklubber i Sverige.
Hvor om alting er, så er både Max Nielsen og Osvald Søe fortid på dansk jord. Godt for dem og de klubber, de kom fra, men ærgerligt for Betinia LIGA. Og ja, for Superligaen.
