Derfor valgte bomber skifte til Leeds
Dominic Calvert-Lewin skiftede før sæsonen til Leeds på grund af klubbens ambitiøse indkøb sidste sommer. Angriberen skiftede gratis til Elland Road ved kontraktudløb, og han fortæller nu til Sky Sports, at beslutningsprocessen kun tog en uge, da han blev overbevist af klubbens vision og kvaliteten i truppen.
“Jeg ville ikke have skiftet, hvis jeg ikke troede på det projekt, jeg blev en del af. Set udefra kiggede jeg på deres rekruttering og de spillere, der sikrede oprykningen, og jeg så rigelig kvalitet,” forklarer Calvert-Lewin ifølge Leeds Live.
Udover de mange mål har den 29-årige angriber påtaget sig en lederrolle i omklædningsrummet, hvilket både manager Daniel Farke og hans holdkammerater har fremhævet. Calvert-Lewin føler selv, at hans erfaring fra de seneste tre svære år i karrieren kan hjælpe holdet gennem de svære perioder: “Min erfaring kan tilføre værdi, og jeg kan dele den og hjælpe holdet gennem de vanskelige øjeblikke, hvilket jeg også føler, jeg har gjort.”
På banen er han blevet en uundværlig brik i Farkes system, hvor hans fysiske styrke i luftduellerne og evne til at indgå i opspillet hjælper Leeds med at fastholde presset på modstanderne. Calvert-Lewin føler selv, at han er i sin karrieres bedste form, hvilket han tilskriver, at holdet spiller direkte på hans styrker – noget han har savnet i de foregående sæsoner.