Thygesen: Spillerne skal vise sig frem nu

Mens de fleste bare prøver at holde varmen, så sveder spillerne igennem i landets CampoBet 3. Divisionsklubber, hvor formen bliver løbet til inden forårssæsonstarten i marts.

Rækkens førerhold, Nykøbing FC, tog i weekenden endnu en sejr i en testkamp. Denne gang ude mod Sundby Boldklub, der blev besejret 2-1.

NFC-træner Mikkel Thygesens fik set mange af sine spillere an, og det er også i den kolde tid, at man har mulighed for at vise sig lidt mere frem, hvis man befinder sig i periferien af idealopstillingen.

“Der er så mange minutter til spillerne her i pre-season. Vi har mange træningskampe, så de skal vise sig frem. Det er vigtigt. Det synes jeg virkelig også, at de gør,” siger Mikkel Thygesen, der kan notere sig, at Nykøbing FC har vundet årets to første testkampe over Ringsted og Sundby.

Det er på ingen måde uvæsentligt for Nykøbing-træneren, at testkampene ikke bare giver minutter i benene på spillerne, men også kaster gode resultater af sig.

“Det betyder rigtig meget for os. Det er vigtigt hele tiden at vise, at uanset hvor vi spiller og mod hvem, så går vi efter sejren.”

Nykøbing FC’s to mål i kampen blev scoret af Rasmus Berner og topscorer Mikkel Dahl. Sidstnævnte har rangeret sin bedste mål fra efteråret. Scoringer kan ses i artiklen herunder:

Jens Andersen

Jens Andersen

Skribent: CampoBet 3. Div