Vejgaard har aldrig slået Frem – nu er de nærmest tvunget til det
Foråret har på ingen måde flasket sig, som man havde håbet på i Vejgaard.
Nordjyderne har skrabet for få point sammen og er endt i nedrykningsspillet, og det fik man så en skidt start på, da man i første runde tabte 2-0 ude mod Sundby og røg under stregen.
Nu venter endnu en vanskelig tur til København, da man lørdag skal en tur til Valby Idrætspark. Her er erfaringerne med at spille mod BK Frem ikke alt for gode.
Faktisk har man tabte alle seks gange, man tidligere har krydset klinger med fremmerne og med en målscore på nedslående 3-13.
I denne sæsons to møder tabte Vejgaard første gang i Valby 1-0 tilbage i september, mens man to måneder tabte med hele 1-4 i Nordjylland.
Opgaven bliver ikke gjort nemmere af, at BK Frem stiller op til kamp med fornyet tro på tingene.
I seneste runde vandt Valby-klubben således med overbevisende 6-2 ude over bundproppen IF Lyseng, så skuffelsen over at være havnet i nedrykningsspillet lader altså ikke til at tynge Marc Thevis’ tropper. Tværtimod.
BK Frem har inden opgøret fem point ned til Vejgaard under stregen, så der kan slås et markant hul, der vil give BK Frem ro til bekymre sig noget mindre om at blive en del af den reelle nedrykningskamp.
Kampen i Valby spilles lørdag klokken 14:00.