Fransk legende hylder matchvinder Dorgu

En sand fransk legende har hyldet Patrick Dorgu, der for har alvor spillet sig ind i hjerterne på Manchester Uniteds fans efter sit spektakulære mål i søndagens 3-2-sejr over Arsenal. Den danske landsholdsspiller bragte United foran 2-1 med et tordnende langskud, der strøg ind via overliggeren – et mål, der med det samme trak paralleller til klublegenden Patrice Evras berømte scoring mod Bayern München i 2014.

Efter kampen delte en tydeligt imponeret Evra en video af Dorgus mål på det sociale medie X (tidligere Twitter) med den kærlige kommentar: ”Hvad gør du ved mig, bro!”

Det skriver Daily Mirror.

Den 21-årige dansker svarede prompte med en besked på præcis 10 ord, der har vundet stor anerkendelse for både sin ydmyghed og sit kendskab til klubbens historie:

”Learned from the best. I’ve seen your goal against Bayern” (Lærte det fra den bedste. Jeg har set dit mål mod Bayern)

Det var Dorgus andet mål i træk, da han også fandt vej til netmaskerne i sidste uges 2-0-sejr over Manchester City. Under Michael Carricks ledelse er Dorgu blomstret op i en mere offensiv rolle på venstrekanten, og hans præstation mod Arsenal sikrede ham titlen som kampens spiller.

Manchester United nyder i det hele taget et stort opsving med Michael Carrick på sidelinjen.

Soren Sorgenfri

Soren Sorgenfri

Skribent: 3F Superligaen