Medie: Sønderjyske har budt på Jalaei
Der er rift om Hillerøds Saman Jalaei.
I sidste uge kunne LigaManager bekræfte, at norske Viking har den 19-årige kantspiller på ønskelisten. Og nu melder danske Sønderjyske sig ind i kampen.
Og endda mere end det.
For ifølge bold.dk har sønderjyderne sendt et bud afsted til Hillerød, der dog eftersigende prompte blev afvist.
Det piller nu ikke ved, at Sønderjyske fortsat ser et stort potentiale i Saman Jalai, der angiveligt ses som en mulig fremtidig erstatning for Olti Hyseni, som kan blive solgt i nærmeste fremtid.
Det har man i øvrigt sagt i mange år, når snakken er faldet på Olti Hyseni. Og det sidste ord er nok heller ikke sagt, når det kommer til Saman Jalaeis fremtid.