DBU kryber til korset: Bojang skulle have haft rødt kort
Der var dramatik for alle pengene, da AGF mandag aften vendte 0-1 til 2-1 hjemme mod OB med to scoringer i kampens døende minutter.
Dramaet stoppede dog ikke ved aarhusianernes to forløsende scoringer.
I 92. minut kom OB’s Yaya Bojang nemlig flyvende i en hård tackling mod Henrik Dalsgaard, som fik den gambiske forsvarsspillers knopper at føle langt oppe på skinnebenet.
Det skete dog aldrig. Og det var en fejl.
Det erkender DBU nu i et opslag på Facebook-gruppen DBU Elitedommere.
‘’DBU’s valideringsgruppe har efterfølgende vurderet tacklingen til at være foretaget med unødig stor kraft, som udsatte modstanderen for fare, hvorfor VAR skulle have interveneret og kendelsen skulle være omstødt til en udvisning,’’ lyder det i opslaget.
Var du også overrasket over, at Bojang fik lov at blive på banen?