Så skete det: Se Adrian Justinussens første mål for Horsens

Adrian Justinussen har ikke scoret et mål siden nytårsskiftet til AC Horsens.

Således har den 27-årige færing været fraværende på måltavlen i Horsens’ første tre træningskampe mod henholdsvis HSV, Hobro og FC Fredericia.

Men fjerde gang var lykkens gang.

For da Horsens torsdag middag, i forbindelse med klubbens træningslejr i Spanien, mødte og besejrede Marbella FC med 1-0, blev topscoreren i Betinia LIGA matchvinder for sin nye klub.

Scoringen blev sat ind i det 35. minut, og du kan se eller gense Adrian Justinussen første mål for Horsens, såvel som hele kampen, via nedenstående link.

Jakob Genz

Jakob Genz

Skribent: Betinia LIGA