Vendsyssel forlænger lokalt talent

Vendsyssel FF har forlænget aftalen med Andreas Rise Kristiansen frem til 2029, som dermed fortsætter sin udvikling i klubben. Det skriver klubben på sin hjemmeside.

Den 18-årige midtbanespiller er et lokalt talent og et tydeligt eksempel på klubbens satsning på regional talentudvikling. Han har sine fodboldrødder i PSI Serritslev IF og Brønderslev IF, før han tog næste skridt i karrieren hos Vendsyssel.

Allerede nu har Rise markeret sig positivt omkring førsteholdet. Med stor arbejdsrate, god spilforståelse og bemærkelsesværdig modenhed har han gjort et stærkt indtryk i både træning og kamp, og trods sin unge alder viser han vilje til at tage ansvar og præge spillet.

Sportschef Jens Hammer Sørensen siger:
“Vi er meget glade for, at Rise har valgt at forlænge med os. Han er en dygtig spiller fra lokalområdet, og det betyder meget for klubben. Vi glæder os til at følge hans fortsatte udvikling og vil samtidig give stor ros til akademiet, som har spillet en vigtig rolle i hans udvikling.”

Soren Sorgenfri

Soren Sorgenfri

Skribent: 3F Superligaen og Premier League