Optakt: Flere bøllebank til FCN på MCH Arena

Wow! FC Midtjylland buldrer videre i Europa, senest med (endnu) en sejr ude over sidste sæsons nummer 7 i Premier League, Nottingham Forest. 

Det er nogle helt vilde resultater som midtjyderne har leveret i Europa League i denne sæson, og det endda uden at gå på kompromis med den danske andedam, hvor der venter en pokalfinale mod FCK og guldstrid mod AGF.

Tullbergs tropper har været fantastiske til at holde koncentrationen høj i alle tre turneringer, men det begynder altså at spidse til nu og det ville ikke være det mærkeligste i verden, hvis spillerne i højere grad drømmer om torsdagens returopgør mod Nottingham Forest end søndagens mod FCN

Dårlige FCN-minder på MCH Arena

Selv med håndbremsen trukket, bør FC Midtjylland dog være gode nok til at stikke afsted med alle tre point på MCH Arena. 

De tre seneste indbyrdes opgør i Herning har nemlig budt på monstrøse sejre på 5-1, 6-0 og 5-0 til ulvene

Top-seks er umiddelbart skåret ret hårdt op i AGF og FC Midtjylland, som virker til at være en klasse over de resterende fire hold, inklusiv FC Nordsjælland. 

Dermed ikke sagt, at der ikke kan komme overraskelser, men på rækkens sværeste udebane med en amputeret trup, ligner det en svær opgave for Farum-drengene. 

Gæsterne må blandt andre undvære Janssen, Lind, Solbakken, og Røjkjær. 

Kampen spilles søndag den 15. marts klokken 14.00. 

Mads Larsen

Mads Larsen

Skribent: 3F Superligaen