Sundby kan hive Vejgaard mod stregen

Det bliver lidt af et bundgys, når Sundby Boldklub lørdag tager imod Vejgaard Boldspilklub i Sundby Idrætspark.

Amagerkanerne går ind til opgøret med stor selvtillid efter fire point i de seneste to kampe og kan Thomas Karabulut sikre sig alle tre point mod nordjyderne, så er der pludselig kontakt til holdene over stregen igen.

Deriblandt netop Vejgaard, der til gengæld kan tage et afgørende skridt væk fra bundkampen, hvis de kan nappe alle tre point lørdag.

Nordjyderne har haft en god start på foråret med to sejre i de første to kampe, inden man så led et sent nederlag på 2-1 til Næsby i seneste runde.

Nu venter så direkte kampe med to hold fra bunden, da man efter denne spillerunde tager imod IF Lyseng, inden grundspillet sluttes af med en svær kamp mod det suveræne Nykøbing FC.

Det er med andre ord de to kommende lørdage, at Vejgaard står med de bedste muligheder for hive et par vigtige sejre hjem.

Jens Andersen

Jens Andersen

Skribent: CampoBet 3. Div