David mod Goliath: Lyngby favoritter i Horsens

Lørdag eftermiddag tager Horsens imod Lyngby på Hybel Arena. Et opgør, der normalt ville dufte af et stormøde, men som dags dato minder mest om et møde mellem David og Goliath.

Horsens er nemlig i frit fald, hvorimod Lyngby har direkte kurs mod oprykning.

Sidst de to mandskaber mødtes, hvilket var tilbage i starten af marts, vandt Lyngby fortjent og overlegent 1-3, og i kølvandet på nederlaget tog David Nielsen sit gode tøj og gik.

Det er derfor Mads Kristensen, der lørdag står i spidsen for Horsens, og klubbens midlertidige cheftræner har forud for mødet med ligaens tophold slået på tromme for klassiske dyder:

“Der skal leveres præstationer med mere hårdhed, vilje og intensitet i alt.”

Det leverede Horsens også i mange og lange perioder af det føromtalte 1-3 nederlag til Lyngby. De Kongeblå var dog ikke i nærheden af, at blive slået ud af kurs, og det er da også svært at forestille sig, at Lyngby ikke griber den kommende kamp på Hybel Arena an i vanlig cruise control.

Lørdagskampen mellem Horsens og Lyngby fløjtes i gang klokken 15.00.

Jakob Genz

Jakob Genz

Skribent: Betinia LIGA