Næsby kan hægte Brønshøj helt af

En begivenhedsrig uge i Brønshøj Boldklub, hvor cheftræner Jamil Fearrington er blevet erstattet af Jan Faber, tegner til at blive at blive mindst lige dramatisk på grønsværen i weekenden.

Her tager hvepsene imod Næsby Boldklub i den første runde af oprykningsspillet, hvor Brønshøj i en vis grad allerede har ryggen lidt mod muren.

De sort- og gulblusede har ti point op til FA 2000 på andenpladsen, der udløser oprykning, mens man har fire point op til lørdagens modstander på Tingbjerg Ground, Næsby Boldklub.

Selvom der skal spilles ti runder i oprykningsspillet, så er det med andre ord svært at se, at Brønshøj kan bruge meget andet end en sejr til noget.

Den kan blive svær nok at få fat i, da fynboerne kommer til Tingbjerg Ground med stor selvtillid efter et foreløbigt flot forår.

Nicolai Wollenbergs mandskab har vundet fem ud af seks forårskampe og vil stensikkert også jagte tre point lørdag, hvor man håber på, at FA 2000 snubler ude mod Vanløse, så hullet på de seks point op til de blå fra Frederiksberg kan reduceres.

I de to klubbers to tidligere møder i denne sæson har Brønshøj vundet begge gange. I september vandt hvepsene 3-2 hjemme, mens man en måned senere vandt med hele 5-1 i Næsby.

Jens Andersen

Jens Andersen

Skribent: CampoBet 3. Div