Fredag bliver Asger Sørensen FCK-spiller

FC København er torsdag aften i kamp i Conference League. Fredag kan de hjemvendte FCK-spillere byde velkommen til en ny spiller i truppen. Det er som ventet Asger Sørensen, der tjekker ind lige op til weekenden.

Asger Sørensen bliver i morgen eftermiddag ny mand i den hvide trøje. Ifølge LigaManagers oplysninger så skal forsvarsspilleren fredag formiddag gennemgå det obligatoriske lægetjek.

Derefter underskriver han ud på eftermiddagen så kontrakten, der forsegler overgangen fra Sparta Prag til FCK for en samlet transfer på 1,5 mio. euro. Dertil en upside til tjekkerne som er præstationsbetinget. Det siger tjekkiske pressekilder til Ligamanager.

Tipsbladet kunne tidligere afsløre FCK’s interesse for den erfarne stopper, der altså tiltræder en aftale af tre års varighed, hvis han som ventet består fredagens lægetjek.

Soren Sorgenfri

Soren Sorgenfri

Skribent: 3F Superligaen