Spillerforeningen bekræfter: Vi assisterer Patrick Olsen
Patrick Olsen er smidt af Horsens’ førstehold og skal fremover træne med klubbens U19-mandskab.
Det skriver både Tipsbladet og Horsens Folkeblad, hvor det også fremgår, at degraderingen skyldes, at Patrick Olsen har haft et højlydt skænderi med Horsens’ trænerstab, herunder cheftræner Mads Kristensen.
I den forbindelse gik rygterne også på, at Spillerforeningen var gået ind i sagen, der nok engang vidner om intern uro i Horsens. Og nu bekræfter Spillerforeningen over for bold.dk, at den er involveret i sagen:
“Vi assisterer Patrick Olsen, men har for nuværende ikke yderligere kommentarer,” udtaler kommunikationsdirektør hos Spillerforeningen Magnus Hviid.
Horsens har endnu ikke været ude og kommentere sagen.