Fest forude: Fri entré til oprykningskamp

Portene til CampoBet 2. Division er så godt som slået helt op for Nykøbing FC, der endegyldigt kan sikre sig oprykning søndag eftermiddag, når de hjemme på Lollands Bank Park møder nummer to, FA 2000.

For at fejre den bedrift byder Nykøbing FC alle gratis til fodbold

“Det er ikke hver dag, at man har muligheden for at fejre oprykning, og det er noget, som vi rigtig gerne vil invitere alle til at være en del af, siger kommerciel chef Frederik Scheuermann.

“I Nykøbing FC tror vi på, at man løfter bedst i flok, og at succes skabes sammen, og derfor virker det også helt naturligt for os nu at invitere alle til at være en del af den kamp, hvor vi forhåbentlig rykker op. Det er vores måde at sige tak for opbakningen, og vi håber at mange vil komme og være med til at skabe en helt særlig ramme om kampen,” lyder det.

Nykøbing FC har vundet de seneste syv kampe i træk, har blot tabt en enkelt kamp i sæsonen og fører før søndagens opgør med 16 point til FA 2000, mens der er hele 24 point ned til Næsby Boldklub på tredjepladsen.

Der resterer otte spillerunder af sæsonen.

Jens Andersen

Jens Andersen

Skribent: CampoBet 3. Div