Brabrand ny i førertrøjen med bomstærk defensiv
Brabrand IF spillede uafgjort 0-0 i deres udekamp i lørdags mod VSK Aarhus. Det var årets niende kamp i CampoBet 2. division uden scoringer. Dermed har der efter vinterpausen været præcis tre gange så mange 0-0 kampe, som der var før vinterpausen.
Mellem runde otte og runde 17 var der ikke en eneste kamp, som sluttede uden scoringer. Efter nytår har syv af de indtil videre ni runder budt på mindst én kamp, der endte 0-0.
Med det målløse lokalbrag i bagagen er den østjyske klub nu det hold i ligaen, som har spillet flest kampe 0-0. Ganske høfligt, overfor deres egne trofaste fans i Aura Park, var alle fire kampe på udebane. Hele tre af dem i øvrigt efter nytår.
Træner Michele Demontis gæstede for nylig LigaManagers vodcast om CampoBet 2. og 3. division. Her løftede han sløret for et lille taktisk tweak til opstillingen, som åbenlyst har medført en større defensiv stabilitet.
Isolerer man de seneste seks runder, er det udover Brabrand IF kun Vendsyssel FF, som er uden nederlag. Og den stærkeste defensiv kan den østjyske klub fremvise med ét mål indkasseret. I de 19 forudgående runder indkasserede ingen klubber flere mål end Brabrand IF.
En ganske skarp kontrast og den næste opgave, der venter, er bundproppen FC Helsingør. Sæsonens første møde mellem de to sluttede… kan du gætte det?
0-0 kampe i CampoBet 2. division 2025/26:
Runde 4: Skive IK – Fremad Amager 0-0
Runde 6: FC Helsingør – Brabrand IF 0-0
Runde 8: Thisted FC – FC Roskilde 0-0
Runde 17: VSK Aarhus – Thisted FC 0-0
Runde 19: Skive IK – Næstved Boldklub 0-0
Runde 20: Næstved Boldklub – Brabrand IF 0-0

Runde 21: VSK Aarhus – Vendsyssel FF 0-0
Runde 21: Skive IK – AB 0-0
Runde 22: Thisted FC – Brabrand IF 0-0
Runde 22: FC Helsingør – Fremad Amager 0-0
Runde 24: Næstved Boldklub – FC Roskilde 0-0
Runde 25: VSK Aarhus – Brabrand IF 0-0
Flest nulløsninger:
Brabrand 4
Næstved Boldklub 3
Skive IK 3
Thisted FC 3
VSK Aarhus 3
Fremad Amager 2
FC Helsingør 2
FC Roskilde 2
AB 1
Vendsyssel FF 1